gods

Fadebursgods i Lille herred

Borge i området: Bistrup

Hovedgårde: Sengeløse, Rårup

Under Roskilde bispestols fadebur (bispegårdens drift) hørte godset i den nærmeste omegn af Roskilde. Derfor falder næsten* alt bispegodset i Lille Herred direkte under fadeburet eller Bistrup len. I brevene fra Roskildegård er herredet beskrevet i afsnit H "Lille herritt".


Sogn	Hovedgård	Byer	Gårde	Noter
Sengeløse	Bistrup	Sengeløse	1=2	Hovedgård på ½ bol
		Sengeløse	62	Resten af Sengeløse (15½ bol) er gårde under bispen.
		Rårup	1=12	Er ikke noteret i jordebogen, men bestod af 3 bol og havde 9 husmænd.
		Kallerup	?	Størrelsen er ikke noteret i jordebogen.
		Trulstrup	3	Er ikke noteret i jordebogen.

* Der er dog gods, som ikke fremgår af jordebøgerne, men som brevene fra Roskildegård omtaler. Dette gods er noteret på en liste for sig selv.


Rårup/ Cathrinebjerg/Bytteborg.
1230-ca. 1290	Eskild Hemmingsen Snubbe er ejer af Bytteborg mellem Rårup og Sengeløse.. Det er ham, der i følge sagnet skulle have opsat Snubbekorset.
ca.1290-13XX	Eskild Hemmingsens søn Peder Eskildsen (Snubbe) ejer Bytteborg.
13XX-1326	Peder Eskildsens søn Henning Pedersen Snubbe er næste ejer.
	Henning Pedersen Snubbes datter Margrethe Snubbe dør 1311 og begraves i Sengeløse kirke.
	Henning Pedersen Snubbes dør 1326. Han boede på Bytteborg, men den er gået til grunde og overtaget af bispen.
1323-1536	Borgen går til grunde. Godset overtages af Roskildebispen, der opretter et selvstændigt len, Rårup len.	1323-1457	Vi ved ikke, hvordan bispen de første år har styret lenet. Det kan være v.hj.a. fogeder.
		1457-1485	Jep Halvegge er bispens lensmand. Han dør tidligst 1485. I en periode sad han også som lensmand på bispeborgen Gjorslev på Stevns.
		1485-1493	Vi kender ikke til lensmænd i denne periode.
		1493-1504	Det gør vi til gengæld 1493-1504. Her er Mads Rolfsen (van Leveren) bispens lensmand på Rårup. Han er bror til Herman Rolfsen, der tidligere sad på det store len Hjortholm.
		1504-1536	Lenet kommer efter hans afgang direkte under fadeburet i Roskilde.
1536-1542	Ved reformationen inddroges lenet med bispestolens øvrige gods under kronen	1536-1542	Fadeburet i Roskilde bliver til lenet Roskildegård.
1542-1577	Kronen sælger godset til rigskansler Axel Urne til Søgård og Årsmarke (det senere Knuthenborg).
1577-1622	Axel Urne dør, og hans søn Knud Urne til Årsmarke arver godset.
1622-1661	Knud Urne dør, og hans søn Sivert Urne, som senere bliver rigsråd og lensmand i Roskilde arver godset. 1651 havde hovedgården Rårup 10 gårde ud af sognets 41.
1661-1670	Sivert Urne dør, og hans enke Cathrine Sehested (død 1670) giver gården navnet Cathrinebjerg. Det navn har den stadig. Cathrine Sehested bragte ved ægteskab 1661 gården til sin nye mand generalløjtnant Hans Ahlefeldt til Glorup (død 1694).
1670-1702	Generalløjtnant Hans Ahlefeldt til Glorup (død 1694) lagde Rårup bys og senere Rårup mølles jorder under hovedgårdstakst (kongelig bevilling dertil 1683; (1688: 156,76 tdr. hartkorn med 346,8 tdr. land under plov)). Hans enke af 2. ægteskab Anna Rumohr (død 1711) solgle 1702 gården (166 tdr. hartkorn) for 28.000 rdl.
1702 -1747	Køber var major, senere overhofmarskal og stiftamtmand Christian Frederik von Holstein (død 1747 på Cathrinebjerg).
1747-1749	Sønnen Niels Rosenkrantz von Holstein arvede gård og gods, men solgte det allerede 1749 (i alt 693 tdr. hartkorn) for 36.500 rdl.
1749-1765	Ny ejer blev gehejmeråd, overpræsident i København Jakob Benzon til Rugård m.v.. Han pålagde ved testamente af 31/12 1766 bl.a. sin universalarving brodersønnen, oberstløjtnant, senere kammerherre Christian Benzon af sine sædegårde Cathrinebjerg og Rugård at oprette 2 stamhuse.
1765-1789	Efter Jakob Benzons død 1765 oprettedes 1782 stamhuset Cathrinebjerg, der dog 1791 ophævedes og erstattedes af stamhuset Christiansdal på Fyn. Allr. 1789 havde Christian Benzon (død 1801) dog solgt Cathrinebjerg (156 tdr. hartkorn hovedgårdstakst og 465 tdr. bøndergods) på auklion for 100.000 rdl.
1789-1825	Han solgte til forpagter justitsråd Laurids Lassen, der bortsolgte bøndergodset til selveje og til dels udparcellerede hovedgårdsjorden. Således bortsolgtes 1812 for 35.000 rdl. den sammen med Cathrinebjerg drevne gård Frederiksholm til Frantz Hørring (død 1831). Den gamle hovedbygning nedreves og en ny enetages opførtes 1806. Ved L. Lassens dod 1825 overgik godset til sønnen.
1825-1826	Det var cand. jur. E. Lassen, som næste år solgte godset.
1826-1874	Den nye ejer var exam, jur., senere landstings ma nd Carl Vilhelm Thalbitzer, der 1845 tilbagekøbte Frederiksholm. Efter hans død 1867 beholdt enken Elisabeth Brøndsted gården til sin død 1871, hvorefter boet 1874 solgte godset for 255.000 rdl. (sarnt 17.000 rdl. til forpagteren).
1874-1894	Køber var grosserer Eduard Holm. Dennc solgte gården 1894 (661/2 tdr. hartkorn) for 375.000 kr.
1894-1907	Han solgte til købmand Axel Nielsen, Tåstrup, hvis enke 1907 for 395.000 kr. videresolgte godset.
1907-1912	Næste ejer var godsejer August Bang, senere til Lerchenfeldt og Tårnborg.
1912-1916	1912 købte inspektør Christian Bruun godset for 577.000 kr., men videresolgte det 1916 for 600.000.
1916-1917	Køber var direktør S. Petersen, af hvem det næste år for 690.000 kr. blev solgt videre.
1917-1918	Godset kom til skotøjsfabrikant H. Hansen. Denne skødede det (62,3 tdr. hartkorn og 5,2 tdr. hartkorn fæstegods) 1918 for 915.000 kr. til en ny ejer.
1918-1940	Det var slagtermester, hoteldirektør Anders Jensen, der beholdt Cathrinebjerg til sin død 1940. I hans tid ombyggedes hovedbygningen og forhøjedes med en etage.
1940-1948	Cathrinebjerg købtes 1940 af A/S Jydsk Trikotagefabrik, Silkeborg, for i.1.110.000 kr. og solgtes 1948 for 1.145.000 kr.
1948-	Næste ejer var fabrikant J. O. Kofod, som bortforpagtede cjendommen. Han solgte hovedbygningen til Københavns kommune. I hovedbygningen indrettede Skt. Hans Hospital plejehjemmet Holme. Den daglige ledelse af hjemmet, der havde plads til 41 patienter, varetoges af en oversygeplejerske.